Vi har lagt dette høringssvar på hjemmesiden

da vi synes at det er vigtigt alle kan se at vi stætter op om Museum Nordsjælland og at de er en meget samarbejdspartner for vores virke i museumsforeningen.


Gilleleje og Omegns Museumsforening
--- den røde tråd mellem fortid og fremtid ---

c/o Birgit Sørensen, Nordre Strandvej 31A 3250 Gilleleje
Tlf. 40420975 – mail: bsgilleleje@gmail.com
11.9.23

Gribskov Kommune
hoeringbudget@gribskov.dk
Høringssvar fra Gilleleje og Omegns Museumsforening vedrørende
besparelsesforslag om udtrædelse af Museum Nordsjælland.
Gilleleje og Omegns Museumsforening vil gerne gøre indsigelse mod dette
besparelsesforslag.
Museumsforeningen står på skuldrene af generationers arbejde for, at kunne formidle
Gillelejes historie og udvikling siden de første bosættelser i 1500tallet.
Museumsforeningen har 750 medlemmer. Fyrlauget Nakkehoved Fyr og Skibslauget
Vilhelm er en del af Museumsforeningen. Gilleleje og Omegns Museumsforening der
blev dannet i 1929 af H.C. Terslin og Carl Petersen vil om 6 år kunne fejre 100års
jubilæum.
Foreningen startede Gilleleje Museum og har i alle årene været en aktiv part i driften af
museet.
Foreningen arrangerer omvisninger på museet, byvandringer og foredrag for foreningens
medlemmer. Museumsforeningen udsender 2 gange årligt medlemsbladet ”Kanalen”
med artikler om udgravninger, fund, udviklingen af Gilleleje by, oktober 43,
sildeweekend, detektordag for børn og forældre, dragebygning for børn og forældre.
Museumsforeningen samarbejder med Gilleleje Kirke, Kulturhavnen, Gribskov Arkiv,
Munkeruphus. Museumsforeningen har samarbejdet om arrangementer med Vikens
Sjöfartsmuseum og Kullens Hembygdsförening.
Medlemmer af Gilleleje og Omegns Museumsforening udfører en stor arbejdsindsats i
driften af museet i Østergade/Skibshallerne, Nakkehoved Fyr og Museumsskibet
Vilhelm. Mange borgere i Gilleleje og omegn er engageret i dette arbejde og bidrager til
fællesskabet ved at deltage. Det giver sammenhængskraft, når mange borgere deltager
og bidrager i museumsarbejdet og derved bidrager til, at gøre vores by attraktiv at leve i
og besøge.
I dag er Gilleleje Museum både i den daglige drift og i planlægningen af museets
fremtid helt afhængig af den professionelle ledelse og arbejdsindsats, som Museum
Nordsjælland bidrager med. Hvis museet skal drives videre selvstændigt, vil det
medføre et større budget - for der er næppe nogen, som kunne forestille sig et
Gilleleje uden sit museum.

Gilleleje og Omegns Museumsforening
Birgit Sørensen
Formand

Gilleleje og Omegns Museumsforening




Mandag den 14 augustkl.10.00 anløber M20 Gilleleje.

M 20 3er et svensk museumsskib, som var med til transportere

Jøder til Sverige under krigen.

I anledning af 80 året for ”Oktober 43” besøger skibet Gilleleje.

Der er åbent skib fra 13.00 til 18.00, og der er en lille udstilling ved skibet, som fortæller

Skibets historie i forhold til ”oktober 43”

Alle er velkomne om bord på M 20.

 



Guidede Byvandringer 2023.

Hele juli og indtil 16 august er der hver onsdag kl.11.00 guidede byture i Gilleleje.

Turen starter ved det store anker på Havnevej, og tager ca. 1,5 time og er 1 km lang, den slutter ved Gilleleje Museum og Skibshallerne

Turen koster 75 kr.

 

Dragedag 24 juni.

Vi byggede drager på Vest stranden. Der kom ca. 10 familier og prøvede kræfter med kunsten at bygge en drage og få den til at flyve, og vi havde det perfekte vejr til det, det blæste og solen skinnede, og det lykkes at få alle dragerne i luften.

 

Sildeweekend.1-2 juli.

Traditionen tro holdt vi også i år sildeweekend, hvor vi lavede stegte sild på Gilleleje maner, det er et meget velbesøgt arrangement, vi havde ca. 200 gæster fordelt på de to dage, søndag kunne vi melde alle sild udsolgt kl.13.00, så nogle måtte gå forgæves, det et er vi rigtig kede af, så næste år køber vi flere sild så der er til alle.

 

 



Nu er foråret lige om hjørnet, og det betyder at museet snart åbner.

I vinterens løb er der sket nogle forandringer i museet på Østergade.

Der er kommet en lille museumsbutik, den glæder vi os meget til at vise Jer.

Museet i Østergade åbner den 4 maj med indvielse af af den nye butik.

Der vil være gratis muffins,rabarbersaft, og kaffe.

Håber vi ses.

Skattejagt med detektor - for børn

I lørdags havde vi en dejlig eftermiddag, hvor der blev fundet skatte i museumshaven. Det var særligt for børn, og de fremmødte så også ud til at nyde det.

Vi regner med at gentage arrangementet næste år 🙂

Arrangementer i sommer, se under menupunktet "Arrangementer"

Historien bag forsidebilledet på særudgaven af Kanalen

I det seneste nummer af Kanalen, særnummeret om Nakkehoved Fyrenes 250 års jubilæum, havde jeg (Lars Thomsen) fået skrevet et forkert fotografnavn. Her er historien om billedet og lidt om fotografen, der har rødder i Gilleleje

Den tidligere fjerde generations snedkermester på Østerbro i København blev noget overrasket, da han så særudgaven fra april af Kanalen.

- Det var jo mit billede., der var på forsiden med en anden fotografs navn.

- Jeg havde jo lagt store anstrengelser i at få taget netop det fotografi. Allerede trekvart år før jeg tog billedet, havde jeg fundet frem til at supermånen ville bevæge sig bag (syd. red) om Nakkehoved vestre Fyr den 24. april 2021. Jeg tog derfor om aftenen opstilling på den yderste del af vestre havnemole.

- Og så var det bare at vente til månen stod helt rigtig samtïdig med at Fyrets blink kom med. Jeg tog billedet med en 200 millimeter zoomlinse - hen over Østmolen og vandet.

Desværre sætter hans daværende zoomlinse begrænsninger for hvor meget fotografiet kan forstørres.

Frits Svendsen er mere end blot en ivrig amatørfotograf. Han tager helt specielle udendørs fotografier, som han sælger. F.eks er billedet af fyret med månen trykt i 30 nummererede eksemplarer.

- Og der bliver ikke trykt flere, understreger han. Frits Svendsen har tlf. 40777875 og mail: fritssvendsenphoto@gmail.com. Han er også ved at opbygge en hjemmeside med sine billeder: www.fritssvendsen.com.

Har rødder i Gilleleje

Frits Svendsen er kommet i Gilleleje lige fra barnsben. Han bedstefar på moderens side var tidligere lærer og tidligere sognerådsmedlem Haagen B. Petersen

Frits Svendsens far og mor mødtes iøvrigt som så mange andre til en bakkefest.

Det kan tilføjes at Haagen B. Petersen under Anden Verdenskrig ejede Aatoftegaard lige vest for Kanalen og syd for Parkvej. Der hvor der om kort tid skal bygges over 200 boliger. Det var på Aatoftegaards jorder at Museum Nordsjælland for et par år siden udgravede en fantastisk velbevaret flettet ruse fra stenalderen.

Under de danske jøders flugt fra nazisterne i oktober 1943, blev et større ukendt antal gemt på Aatoftegaard. Haagen B. Petersen var også medlem af Jødekomiteen, som sikrede at alle flygtende jøder kom fra Gilleleje til Sverige.                                         Lars Thomsen

Forskønnelsesprisen 2021

I går blev Forskønnelsesprisen 2021 uddelt.

Den gik til Inge og Jesper Laier for deres nænsomme fornyelse og forskønnelse af vandtårnet på Gilbjerg. Læs mere under menupunktet her på siden.

Foredrag med Finn Hjalsted

I onsdags, d. 6. oktober, var det nøjagtig 78 år siden Finn Hjalsted, som 15-årig sad på kirkeloftet i Gilleleje sammen med sin mor og håbede på at komme frelst til Sverige. 

Det fortalte han indlevende, og i det smukkeste sprog, de mange tilhørere om ved eftermiddagens arrangement. 

Finn Hjalsted er født i 1928, så at stå op og fortælle i en time er lidt af en præstation.

Ved sin side havde han sit yngste barnebarn, Rosalia, som var hans ører, da han ikke længere hører så godt.

Det var smukt, berigende og næsten ! som at være der selv, selv om mange af os aldrig vil kunne sætte os ind i det at være flygtning. 

På billedet ser I formand for Museumsforeningen Birgit Sørensen, museumsinspektør Søren Frandsen, Finn Hjalsted og Rosalia.

"25. september 2021 besøgte MuJu & Co. MC Danmark med gæster Skibshallerne (Gilleleje Museum).

Her holdt museumsinspektør Søren Frandsen foredrag om den dramatiske redning af de danske jøder, som blev sejlet fra Gilleleje til den svenske kyst i oktober 1943.

Flere klubmedlemmer blev overraskede over at finde navne på nære familiemedlemmer, som enten blev anholdt i Gilleleje og senere deporteret til Theresienstadt KZ-lejr, eller som det lykkedes at blive reddet til Sverige.

Klubben takker Søren Frandsen og Bente Nissen for et spændende besøg."

Vi takker også her fra museet for et hyggeligt besøg :-)

Fra Muju´s FB-side.

Gransanger
Foto: Peter Nielsen

Gransanger
Foto: Peter Nielsen

Kender I gransangeren ? en lille sanger som siger tjif tjaf hele dagen. De sidste dage hvor jeg har været i Østergade 20, har den siddet oppe på antennen på styrehuset, og sunget af hjertens lyst. Sjovt at den sidder så meget ude i det åbne, det gør den normalt ikke, men den har budt mig velkommen hver dag fra sin udsigtsplads 🙂

Billedet er slet ikke godt nok, men den er lille og jeg havde kun min telefon.

Her erstattet af et meget bedre foto.

Hvem er det der har tegnet fiskerne på den grønne bænk ?

Gunnar Hansen

Gunnar Hansen

Det lille billede hænger på den grønne bænk i Skibshallerne og tegningens ophavsmand Gunnar Hansen er tilsyneladende en lidt ukendt person. Ved læserne af Kanalen (foreningens blad)  mere, spørges der ?

Det er der ikke rigtig kommet nogen respons på tror jeg, og så må det jo undersøges :-)

Gunnar Hansen,1905-1970, var tegner og reklamemand. Han blev ansat hos Fisker og Nielsen, dem med støvsugeren :-) i 1927 i deres dengang nyoprettede reklameafdeling og var ansat der til sin død. Han elskede alt hvad der kunne sejle, trille og køre, tog og skibe. Han lavede bl.a. en serie postkort og det med den grønne bænk er et af dem.

- og sådan bliver man hele tiden klogere :-)

Bente

Hvorfor er Thoras sejl rødt ?

Ja, det var der en museumsgæst der spurgte om en dag og jeg blev hende svar skyldig, desværre, men ting man ikke ved skal jo undersøges :-)

"Historisk dokumentationsmateriale siger som en generel regel, at handelsskibene havde ubehandlede sejl, mens fiskeskibene og de mindre fiskerbåde havde barkede (røde) sejl. Den røde farve stammer fra det middel, man brugte til imprægneringen, nemlig katechu. Dette stof er et indkogt ekstrakt fra træsorten Acacia katechu og blev importeret i store mængder fra Indien. Det indeholder en stor andel garvestoffer og blev bl.a. brugt til garvning og farvning af læder og stoffer. Katechu kom på markedet ca. 1900 og blev hurtigt populært, da det var meget nemt at arbejde med, sammenlignet med den gamle teknik, som bestod af et udtræk af bark (som regel fra eg) og talg. 

Kilde: Skibsbevaringsfonden