STEDET
Museet skal placeres der, hvor begivenhederne fandt sted. Midt i det gamle Gilleleje nær havnen ligger ”Museumsstrøget”, der udgøres af to sammenhængende grunde, som strækker sig fra Gilleleje
Hovedgade til Østergade.
Grundene har hver sin ejer: Gilleleje og Omegns Museumsforening åbnede i 1939 udstillinger i Gilleleje Hovedgade 49, mens Gribskov Kommune siden 2013 har ejet Østergade 20. Det samlede kompleks omfatter
et grundareal på 3733 m².
Grundene bruges allerede til museumsformål, og det er her, det nye museum skal være.
Området støder op til Gilleleje Kirke, som dannede ramme om en væsentlig begivenhed
i forbindelse med jødetransporterne over Øresund til Sverige i oktober 1943. Museet bliver således forbundet med kirken, den gamle bydels historiske fiskerhuse og havnen. Dermed får museet en beliggenhed midt i det autentiske fiskermiljø.
BYGNINGERNE DE GAMLE HUSE
På hver grund, ud mod gaderne, ligger et bevaringsværdigt hus: Det Gamle Hus og ejendommen Østergade 20A.
Begge huse er opført i begyndelsen af 1800-tallet. Det Gamle Hus har i generationer
været et håndværkerhjem, mens Østergade 20A er et fiskerhus. Det Gamle Hus er på ca. 125 m² og rummer i dag en interiørudstilling, mens Østergade 20A på 147 m² er indrettet som skolestue anno 1920.
De to huse vil danne en autentisk ramme om det nye museumskompleks, men indretningen og brugen af dem skal nytænkes, så de bliver en levende og integreret del af det nye museum.
Derudover findes en række bygninger
på grundene, som enten skal ombygges, flyttes eller nedrives. Det drejer sig om Skibshallerne opført til udstillingsbrug i 1988-1989 med et areal på 325 m². Hertil kommer en ikkebevaringsværdig lagerbygning på ca. 150 m²
opført af gasbetonsten samt et 10 m2 stort bevaringsværdigt sommerhus fra ca. 1950.
Grunden skråner mod nord, og
Skibshallerne er bygget på den 3-5 meter høje, oprindelige kystskrænt.
DE GAMLE
HUSE BEVARES
De to gamle huse, Hovedgaden 49 og Østergade 20, er bevaringsværdige, og skal indgå i det samlede museumskompleks. Husene er ikke egnede som udstillingsbygninger på grund af klimatiske og pladsmæssige
forhold, men de vil være egnede til at rumme støttefunktioner.
Østergade 20 kan rumme
modtagelse, billetsalg, museumsbutik og café. I sommerhalvåret kan caféen rykke ud i husets gamle frugthave. De
to små ferieboliger i husets vestlænge bevares med deres interiør. Sammen med det gamle sommerhus i haven fortæller de om feriebyen Gilleleje i 1950´erne.
Østergade 20 er generelt i god udvendig stand, mens
det indre skal renoveres.
Det gamle hus i den modsatte ende af haven kan fortsat fungere som et slags ”frilandsmuseum”. Eventuelt kan noget af interiørudstillingen bibeholdes og levendegøres, så den
kan bruges af børn, blandt andet i forbindelse med museets skoletjeneste.
Husets grundliggende tilstand er dårlig, og det er nødvendigt med en omfattende renovering, før det kan tages i brug.
DET NYE MUSEUM
DEN NYE UDSTILLINGSBYGNING
Udstillingsbygningen skal danne ramme om en aktiv og tidssvarende formidling, hvor der er de rette klimatiske forhold og gode adgangsforhold for gangbesværede. Det kan den eksisterende bygning, Skibshallerne, ikke leve
op til. Derfor bør Skibshallerne enten moderniseres og udbygges eller, hvad der nok er optimalt, erstattes af en helt ny bygning.
Depotbygningen nord herfor er af ringe kvalitet og bør fjernes for at give plads til nyt byggeri.
Udstillingsbygningen bør rumme ca. 1000 m2 med lokaler til permanente udstillinger, skiftende udstillinger og servicefunktioner. Lokalebehovet er specificeret i bilag 1.
En nybygning skal i allerhøjeste grad tage hensyn til omgivelserne
og de historiske huse. Det gælder både udformning, dimensionering, materialevalg og byggeprocessen. Man kan for eksempel tænke sig en bygning opført i lette materialer af træ og stål. Bygningen kan med fordel udnytte det
terrænspring, som optræder midt på arealet.
Plan– og snittegningerne viser et løst skitseforslag, der illustrerer, hvor meget en bygning med et grundareal på 800 m2 vil fylde i Museumsstrøget. Den viste
bygning er i to plan i den nordlige del.
FRA SPYD TIL TRAWL
I tusinder af år har der boet fiskere på Nordsjællands kyst. Formålet har altid været det samme - at udnytte havets ressourcer optimalt. Men
redskaberne, fangstmetoderne og betingelserne har ændret sig.
Udstillingstemaet ”Fra spyd til trawl” er fortællingen om fiskeriets historie på nordkysten. Fra dengang sten- alderens mennesker fangede fiskene med spyd
og ruser over middelalderens fiskerlejer til Gillelejes fiskerihavn, der er Sjællands største.
Helt op i 1800-tallet var redskaberne og fangstmetoderne næsten middelalderlige. Bådene blev sat ud fra den åbne kyst
og efter endt fiskeri halet op på stranden.
Det var først med havnebyggerierne hen mod 1800tallets slutning, at fartøjerne blev større og stak dybere i søen.
Der blev udviklet forskellige teknikker til effektivt
at opsøge fiskene. Snurrevod og trawl gav større fangster. Presset på fiskebestandene steg, havene blev forurenede, og da Danmark indtrådte i EF i 1972, blev fiskerne underlagt kvoteordninger. Mange måtte lægge op og sælge
deres både.
I Gillelejes gader vidner de historiske fiskerhuse om befolkningens levebrød gennem tiderne. Og om havets nærhed, der har skabt byen og formet livet for generationer af mennesker.
Museets
samarbejde med
Gilleleje Bibliotek og Gribskov Arkiv om digital formidling og små udstillinger i Kulturhavnen fortsættes. Udstillingerne kan både fungere som appetizers til et besøg på museet og som selvstændige udstillinger.
Kulturhavnen, biblioteket biografen, restauranten og det nye museum kunne lejlighedsvis bindes sammen af aktuelle eller historiske temaer. Det kunne være en temauge om klima før, nu og i fremtiden, som kombinerer særudstillinger
i Kulturhavnen og på museet med film, ”klimarigtig” mad og debat. Eller det kunne være et tema om flygtninge, som perspektiveres af museets udstilling om oktober ´43.
MOMENTUM
Visionsoplægget skal
indledningsvis drøftes af Gilleleje og Omegns Museumsforening og Gribskov Kommune som grundejere og samarbejdspartnere.
Sideløbende skal der udvikles en forretningsplan, som analyserer besøgsgrundlag, indtjeningsmuligheder
og driftsomkostninger.
Næste skridt vil være at udarbejde et forslag, der skitserer byggemuligheder og istandsættelse af de gamle huse og estimerer de samlede etableringsomkostninger vedrørende bygninger og udearealer.
Samtidig skal udstillingerne konkretiseres, hvad angår genstande og formidlingsformer, og der skal udarbejdes et omtrentligt budget herfor.
I løbet af udviklingsprocessen skal der udarbejdes en fondsstrategi, og der skal tages
en indledende kontakt til fonde, som kunne have interesse i at støtte museumsprojektet.
Det er vigtigt, at byens borgere allerede på et tidligt tidspunkt inddrages i processen, bl.a. via borgermøder.